lørdag den 6. januar 2007

Rømning af Jagtvej 69 er simpel fogdeforretning

De unge bruger en fascistisk retorik om overlevelse, forsvar, krig, blod, etc omkring den forestående rømning af Jagtvej 69. Det er teenageretorik om en stor uretfærdighed. Men faktum er det simple, at huset er ejet af en anden og de har ingen ret til at være i huset.

Rent juridisk er det en forholdsvis simpel sag. Dommerne har afgjort, at de unge ingen ret har til at være i huset. De unge skal ud. Når de ikke forlader Jagtvej 69 friviligt, så overgives sagen til fogden, der så må sørge for det sker.

Det sker faktisk tit i Danmark. I året 2005 var der ikke mindre end 4.162 sager med fogdesager om folk, der skulle forlade deres lejlighed. Det eneste særlige ved denne sag er, at de unge har udøvet vold og truer med vold i forbindelse med rømningen. Så beder fogden Københavns Politi om hjælp.

Politiet hjælper så fogden, rettens repræsentant, med at få situationen under kontrol. De unge mener det er overfald, overgreb og andet sludder. Men hvis de unge bare forlader huset fredeligt, så er den sag slut. Det eneste de unge har er en frygtelig retorik, nogle brosten, nogle få politiske kontakter i Enhedslisten og en presse, der giver dem gratis spalteplads.

Når dette sammenligned med politiets store mandsskabsstyrke, meget nye udstyr og politidirektørens jernvilje, så er der ikke nogen tvivl om hvem der vinder.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/01/05/102925.htm

Ingen kommentarer: