fredag den 5. januar 2007

Jagtvej 69 på vej til oprydning

Københavns Kommunes tekniske forvaltning indstiller, at Jagtvej 69 sagtens kan ryddes. Det forventes at blive godkendt endeligt på BR mødet på torsdag den 11. januar 2007!


De autonome er nu sure, endda mere end før. Selv om der ikke er noget nyt. Nedrivningsplanerne har været kendte længe. Det er dog usikkert om ejeren vil rive det ned, det kommer an på husets stand.
Retorikken fra Ungdomshuset er utrættelig forkert: De mener at kommunen bare skal give ejeren en anden grund. Det er da utroligt de ikke forstår det. Normalt er ældre mennesker kendt for deres dumstædigher, men her har vi et eksempel på unge, der ikke kan give slip:
Kommunen vil ikke - jeg gentager: vil ikke - eje noget hus til de unge. De besluttede de i 1999 og det flertal eksisterer stadig. Enhedslisten har våde drømme om at de pludseligt har flertal med SF, men det bliver forhåbenligt aldrig sådan i København!

Og så er der jo det "irriterende" faktum, at huset og grunden slet ikke er til salg! Detalje for de unge, men jo altafgørende i et samfund, der respekterer ejendomsretten.

Gudskelov er det sådan, at mange er rigtigt trætte af de unge evindelige og gentagne sludder. Der er en grund til, at Fonden ikke gider dem mere og kommunen droppede dem i 1999: de unge er uden for pædagogisk rækkevidde. Synd for os, men sandt.

Ingen kommentarer: