(5) Kommunen hjælper gerne unge

De unge har flere gange været utilfredse med kommunens beslutning om at nedlægge Ungdomshuset. De unge bruger argumenter med, at der skal være plads til alle, at deres særlig subkultur er noget helt særligt som samfundet skal værne om, og så videre i samme dur.

Faktum er bare, at kommunen ikke har taget stilling til deres subkultur. Da beslutningen blev taget i 1999 var det ud fra nogle meget store istandsættelsesomkostninger efter en brand i Jagtvej 69 tilbage fra 1996. Desuden havde der været store problemer i dialogen med de unge, kontaktgruppen. Så mente kommunen ikke, at deres ansvar var meget større.

Overborgmesteren har flere gange understreget at kommunen selvfølgeligt har samme ansvar overfor de unge på Jagtvej 69 som alle andre unge. Men kravene til disse unge er selvfølgeligt de samme som alle andre unge. Et særligt fornuftigt krav er, at de unge organiserer sig som f.eks. en forening, så kommunen har en aftalepart. Det skal alle andre unge og historien omkring Ungdomshuset har også vist, at det var et svagt punkt i den første ordning i 1982. De unge får hellere ikke større tilskud end andre unge.

Hvis de unge faktisk har en Fond med et to-cifret millionbeløb bag sig, så er disse unge særdeles forkælede, da ikke mange andre unge har så rige fondsonkler, der vil hjælpe dem videre. Det er helt i orden med rige fondsonkler, bare de offentlige kasser ikke skal forkæle nogen unge fordi de udøver vold og truer med ragnarok på Nørrebro.

Lige før nytår 2006 hvade flere politiske midter-partier indkaldt til et møde med Fonden og de unge på Københavns Rådhus. Målet var at finde en fredelig løsning på den tilspidsede situation. Her fremlagde kommunen bl.a. modeller med finansiering af Ungdomshuset med tipsmidler (som andre unge etc). Da det blev klart for Fondens talsmand, Knud Foldschack, at kommunen ikke ønskede at deltage direkte i driften af Ungdomshuset, så forlod han mødet! Det er åbenlyst, at kommunen selvfølgeligt ikke skal have noget driftsansvar for Ungdomshuset, det skal de unges egen organisation, kommunen deltager alene med driftstilskud.

Kommunen er endda gået noget længere end man normal ville forvente eller ønske. Overborgmesteren har været med til at lægge pres på ejeren af Jagtvej 69 (men fik klart nej) og hun har endda foreslået, at Ungdomshuset kunne blive en del af Christiania. Det er en genial idé med at kombinere Ungdomshuset med Christiania. For overborgmesteren vil få svært ved at få andre naboer til at acceptere så voldelige og utilpassede unge noget andet sted i byen. Frihedsgraden på Christiania er stor, det er jo en fristad, og de unge kommer i forvejen ofte på Christiania. Området for Christiania er på ikke mindre end 340.000 kvadratmeter, og Jagtvej 69 udgør kun en 1.000 kvadratmeter grund - det er hvad en typisk parcelhusgrund udgør. Christiania har endda våde drømme at udbygge og tilbygge på i alt ca. 15.000 kvadratmeter. Så det er en oplagt kombination!