(4) Kommunen er ikke ansvarlig

De unge og personer på den yderste venstrefløj råber op om, at det er politikerne i Borgerrepræsentationen, der er ansvarlig for hele situationen, ja endda deres egen vold.

Efter at have set utallige af papirer, referater fra møder i Borgerrepræsentationen, så er det klart, at det politiske flertal ikke, jeg gentager ikke, ønsker at støtte Ungdomshuset. Sådan var det da Borgerrepræsentationen i 1999 besluttede sig for at afvikle Ungdomshuset og sådan har det været ved flere afstemninger siden. Beslutningen i 1999 blev taget efter en særlig følelsladet diskussion, hvor Enhedslisten og SF var de eneste, der stemte for en bevarelse af Ungdomshuset. Alle, ja alle, andre partier stemte for en afvikling af Ungdomshuset. De unge har svært ved at forstå den politiske proces og prøvede ved domstolene at tvinge kommunen til at hænge på et særlig ansvar for de unge.

På overborgmesterens hjemmeside ligger et udklip fra byretsdommen i 2003. Sagsøgte er her kommunen (sagsøger de unge). Byretsdommen siger:

"Det findes på denne baggrund ikke af de sagsøgte godtgjort, at det var en kendelig forudsætning for de sagsøgte ved aftalens indgåelse, at der blev givet et juridisk bindende tilsagn om genhusning"

Det er da klar tale. Nul genhusning. Når kommunen ikke gider Ungdomshuset mere, jamen, så er det slut med Ungdomshuset. Det giver god mening og kommunen hænger ikke på nogen gammel aftale, selv om Enhedslisten og andre påstår andet. Kun folk med en foragt for demokratiet kan blive ved at påstå andet. Flertallet i Borgerrepræsentationen har i årevis ikke villet Ungdomshuset. Må de unge snart forstå det! Så kan de komme videre med Fonden, hvis den altså lever op til sine løfter om et nyt hus til de unge.

Efter at have læst kommunens papirer blev jeg troligt glad. Demokratiet lever i bedste velgående i København og Danmark. Ingen - ingen - kan med vold og trusler om vold opnå nogen politiske resultater her. Skampletten er de unge, med deres bånd til de autonome, reelt opfører sig som andre terrorister, der med vold og trusler vil opnå politiske resultater. Voldsbøller laver vold for personlig nydelse, voldelige ægtemænd udøver vold overfor deres hustruer for kontrol, og terrorister udøver vold for politiske mål. Føj!