De gode og onde i Ungdomshuset

Ungdomshusets nytårstale 2006 indeholder en påstand om, at der skam ikke er to forskellige fløje i huset: de "gode" der laver kultur og de "onde" der begår hærværk og vold. De unge fortalte om det som svar på Ritts påstand om opdelingen af huset, og at overborgmesteren kun vil tale med de gode unge i huset.

Allerede i 2001 var det klart, at der var en sådan opdeling i huset. De unge, der bliver interviewet omtaler de voldelige som nogle der har løsere tilknytning til huset og om andre unge, der var påtænkt karantæne. Uden nogen ledelse i huset, er det selvfølgeligt umuligt for de unge at indføre nogen form for disciplin. Deres struktur med at kun fællesmødet om mandagen kan bestemme noget, betyder bare, alle - gode og onde - har frit løb.

Ungeren er et politisk livsprojekt

Information 18. oktober 2001

Af Maj Carboni Brogaard

‘Hvis man synes en ting er noget lort, må man gøre noget, i stedet for bare at se fjernsyn,‘ siger Birgit, som er kommet i Ungdomhuset, siden hun var 16

Ungdomshuset

»Der ER ingen Gud,« står der skrevet på banneret, som hænger op ad den sorte mur med. To træbjælker og et stykke af en gammel jernbanesvelle spærrer døren til hovedindgangen til huset på Jagtvej.»Ungdomshuset blir!« fortæller et spraymalet slogan flere steder på de sorte vægge i baren. Ved siden af skiltet med ‘øko-øl 15‘ og ‘øko-vand 10‘ hænger et rødt flag med ordene»Fight racism, sexism and homofobia«. På et af træbordene sidder en ung pige med tør-klæde på hovedet og klipper negle. Hun var med den søndag, hvor en gruppe unge kastede med maling, væltede skraldespande og skrev på væggen under en gudstjeneste i Faderhuset. Det var lige efter, de unge havde fået at vide, at Faderhuset havde købt Ungdomshuset for at lave et kristent værested.»Jeg prøvede at fortælle dem, at huset betyder virkelig meget for os, og at vi ville blive rigtig kede af det, hvis de tog det fra os. Men de sagde bare ‘Gud elsker også dig‘. Man kan jo ikke diskutere med folk, der bruger Guds vilje som argument,« siger hun.Ved bordet sidder også Mogens, som er talsmand og gammel i gårde.»Lad os nu se. Mindre troende er jeg dog heller ikke… Vi kan jo få brug for Guds lys, hvis de lukker for strømmen,« siger han og griner. »De er overbeviste om, at de har fundet den eneste og rette vej. I modsætning til dem, har vi plads til alle i vores hus. Her er minoriteter af enhver slags – både punkere og unge med en anden etnisk baggrund.«»Mange af os aktivister ser Ungeren som et politisk livsprojekt,« siger Birgit, som er med i pressegruppen og er kommet i Ungdomshuset siden hun var 16.Alle som er aktive i forbindelse med de forskellige aktiviteter i huset, kaldes aktivister.»At være aktivist er en slags livsfilosofi. Det vi laver er ment som en modpol til den holdning, som præger samfundet. Folk er for passive. De er blevet til forbrugere, som skal underholdes eller klienter, hvis liv bliver overtaget af en sagsbehandler. Vi vil gerne lave nogle alternative retningslinjer for, hvad der er vigtigt,« siger hun. »Her er der ikke nogen pædagoger, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Vi gør, hvad vi har lyst til. På den måde lærer vi at gøre noget selv og føle ansvar og forpligtelse, fordi det er os selv, der skaber huset.«

Ingen leder

Der er ikke nogen leder i Ungdomshuset. Alle beslutninger bliver taget på fællesmødet hver mandag, hvor alle kan møde op.»Vi bliver provokeret til at tage stilling og så gøre noget,« siger Jonas, der går og måler gulvet i baren med en tommestok. Han mener det er vigtigt, som verden ser ud i dag, at man er aktiv og lærer at tage ansvar: »Hvis der er noget, der går i stykker, venter man normalt bare på, at der kommer én og ordner det. Men det gør der ikke i Ungeren. Enten må man affinde sig med det eller selv lave det. For eksempel, når man kommer herind i baren, tænker man ‘narhj, hvor er det grimt‘, og så må man jo sparke noget i gang, hvis man vil ændre på det,« siger han.Birgit fortsætter: »Jeg har for eksempel været med til at lave haven derude, selv om jeg aldrig havde prøvet sådan noget før. Jeg har lært en masse af det og føler nu et ansvar for den have. Jeg er enormt stolt over at have været med til at skabe noget, der er så fedt, at alle naboerne må være dødmisundelige.«

Altid ballademagere

Mange forbinder Ungdomshuset med maskeklædte unge, der kaster med brosten, men Mogens mener ikke, at unge med tilknytning til Ungdomshuset har lavet alvorlig ballade siden den 18. maj 1993. Der er dog blevet begået hærværk mod den forrige køber af Ungdomshuset, Inger Lofts, hjem og også under en gudstjeneste i Faderhuset.»Vi har diskuteret det på fællesmøderne, og der er selvfølgelig forskellige meninger. Det er aktivisternes holdning, at ballade og hærværk ikke skal udgå fra os. Det er hamrende svært at undgå, at nogle med løsere tilknytning alligevel gør det. Det kan man faktisk ikke. Også fordi der er ingen, der gider rende rundt og lege politifolk,« siger Mogens.»Der er nogle, som føler, de skal gøre noget bare for at gøre noget,« siger Birgit.I øjeblikket snakkes der i huset om dem, som var med til at lave hærværk i Faderhusets kirke, skal have karantæne. Tidligere er der nogen, der har fået karantæne for at sætte ild til en container på Jagtvej.– Har i tænkt jer at flytte ud af huset, hvis det viser sig, at Faderhuset har ret til at opsige jer?»Nej!« svarer Birgit.De andre er enige: »Hvis de prøver at smide os ud, vil der blive ballade. Alle mulige grupper mellem himmel og jord vil komme styrtende – også ballademagere og dem, der har et horn i siden på politiet, for så er der jo gang i gaden. Halvdelen af dem vil ikke ane, hvad de kæmper for, men bare synes, det er skide skægt,« siger Mogens.

FAKTA

Ungdomshusets målsætning

Vi vil kendes på:

1. At vi er et selvstyrende hus med Fællesmødet som øverste myndighed.
2. At vi er et sted med højt til loftet, og at vi altid har plads til gode ideer.
3. At hårde stoffer er noget lort, og ikke bør findes i huset.
4. At vold som undertrykkelsesmiddel er bandlyst.
5. At racisme, sexisme og homofobi ikke er tolereret. mcb