mandag den 1. januar 2007

(2) Fonden vil ikke hjælpe de unge

Da det i august/september 2006 blev klart, at de unge slet ikke havde den fjerneste ret til at være i huset på Jagtvej 69, dukkede pludseligt en helt ny Fond op. Først hed den "Fonden Jagtvej 69" og den havde som formål at købe Jagtvej 69 af ejeren og så give huset til de unge. Fondens talsmand var advokat Knud Foldschack, der også er advokat for Christiania. De glade givere til Fonden er hemmelige. På Ungdomshusets hjemmeside er angivet en række bestyrelsesmedlemmer, f.eks. en domprovt, en fagforeningsbos, et par entreprenører, men det er stadig hemmeligt hvor mange penge Fonden råder over og hvad motiver de glade givere egentligt har.

Man skulle tro at Fonden ville tage en diplomatisk tilgang til at købe Jagtvej af Human A/S, for de unge havde i årevis svinet ejeren til, hvor de kunne komme til det. Med skrift på selve huset, på de unges hjemmeside og da ejeren i 2000 ønskede at besigtige ejendommen fik de tæsk og blev smidt på porten af de unge, et par af ejere måtte endda på skadestuen. Så en blid tilgang kunne forudses, men nej, Fonden lagde ud med det store pressemeddelelser og sørgede for maksimalt pres på ejeren for at de skulle sælge rottereden til Fonden.

Første bud til ejeren løs på magre 5 millioner. Det er et meget lille beløb når man tager to ting i betragtning: ejendomspriserne i København er disse år utroligt høje, og beliggenden af Jagtvej 69 er særdeles attraktiv med udsigt over Assistent Kirkegård og tæt ved Nørrebro Rundel. Selvfølgeligt afvise ejeren at sælge til Fonden. Andet tilbud var hemmeligt, men var anslået på omkring 8-10 millioner, tilbudet blev også afvist, selv om Knud Foldschack & Co. gjorde alt for lægge pres på ejeren. Nu skulle man tro, at Fonden havde forstået det, men ak nej, igen under større presseopbud bød Fonden så 13 millioner og 2 millioner til istandsættelse. Så Fonden havde på det tidspunkt de 15 millioner. Tilbudet blev kategorisk afvist af ejeren, der åbenbart selv ønsker at benytte huset, og da den reelle værdi af grunden og huset nok ligger på mellen 20 og 30 millioner.

På trods af de tre tilbud på et hus, der slet ikke var til salg, så indvilgende Fonden i at ændre formålsparagraf, så et andet hus kunne købes i stedet. Men hov, der faldt Fondens formue til kun 8-10 millioner. Det vil sige, at 5-7 millioner forsvandt fordi det ikke længere var huset Jagtvej 69 og måske fordi de unge var utroligt voldelige den 16. december 2006. Faktum er, at Fondens glade givere måske ikke er så glade endda.

Efterfølgende skriver Politiken, at en husejer har tilbudt Fonden at sælge dem en ejenom meget tæt på Jagtvej 69, nemlig Hermodsgade 24, for 10 millioner. Det var måske en pris, der kunne forhandles, og det ligger inden for Fondens formue. Men hvad gør Fonden så ved tilbudet? Ja, særdeles spændende. For det eneste Fonden gør er at henvise sælgeren til kommunen! Hov, hvad blev der af Fondens vilje til at købe et hus til de unge? Er Fondens formue pludseligt helt væk?

I hele sagen er der forskellige personsammenfald. Fra Enhedslistens Line Barfod råbes der konstant på en politisk løsning, og det sjove er, at hun samtidigt er ansat i advokat Knud Foldschacks advokatfirma, ja, ham talsmanden for den mystiske Fond.

I mine øjne er hele sagsforløbet omkring Fonden særdeles suspekt. Først byder Fonden på et hus, der slet ikke er til salg. Og når de så præsenteres for et hus til salg, jamen så er de slet ikke interesserede. Mange muligheder eksisterer, min egen konklusion er, at Fonden alene var et redskab for (venstreorienterede) poltiske kræfter til at få pressens fokus på sagen og bruge Fonden som løftestang til at få kommunens flertal til at komme på banen.

Ingen kommentarer: